Stændersamfund

I middelalderen fandtes det som kaldes stændersamfundet. Stændersamfundet var delt op i 3 grupper, hvor de enkelte stænder havde forskellige rettigheder og pligter. De var delt op i førstestanden, som var de gejstlige, andenstanden som var de adelige, og tredjestanden som var borgerne.

staendersamf

Første standen var gejstligheden. Gejstligheden er en fællesbetegnelse for kirkestanden. Den omfattede ca. 120.000 mænd. Kirken ejede ca. 10% af Frankrigs landbrugsjord. Gejstligheden skulle ikke betale skat, men bidrog til statskassen hvert femte år. I bunden af hierarkiet lå de fattige landsbypræster, og i toppen lå de høje kirkelige embeder, biser og ærkebisper.

Anden standen var de adelige. De var fritaget for skat, og udgjorde ca. 350.000 mennesker. De ejede ca. 20% af jorden. Anden standens indtængter stammer både fra godsene de ejede, og statskassen. Adelskab var arveligt, men man kunne pgså købe sig til at blive adel.

Resten af befolkningen var tredjestanden. Af Frankrigs 24 millioner indbyggere, tilhørte ca. 23 millioner denne stand. Den største del af tredjestanden var bønder og landarbejdere, De boede i landsbyer hvor de dyrkede deres ejen jord. Selvom bønderne var frie, i forhold til bønderne i Danmark på samme tid, havde de stadig svært ved at klare sig. Deres jordstykker var meget små, og de skulle betale store afgifter til kongen og første og andenstanden. De betalte også 10% af deres høst til kirkestanden. De var uden adelens og gejstlighedens privilegier. Ca. 30% af jorden ejet af borgerlige godsejere. Tredjestanden bestod af flere grupper. Den mest velstillede del var borgere som fabrikanter og købmænd. Middelstanden var for det meste håndværksmestre og handlende. I underklassen var arbejdere, håndværkere og butikssvende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *